Hvad skal blive på grunden

LineByg selv husLeave a Comment

I december, få dage efter at vi overtog grunden, inviterede jeg min far med ud på matriklen. Nu skulle der nemlig kigges på beplantning på grunden og min far har en del viden omkring planter og træer.

Nogle grunde er nye udstykninger der står nøgne og klar til et nyt hus, andre har et ældre hus på, som først skal nedrives.

I vores tilfælde var det en udstykning, dog af ældre dato, da det var over 30 år siden udstykningen var foretaget.
I mellemtiden er grunden blevet brugt lidt af naboer og ellers fået lov at stå uberørt hen.
Det betyder at der er en del bevoksning på grunden og også tydelige stier hvor naboerne har gået.

Stort flot grantræ skal desværre ryddes på grunden

Vi er ikke de store have mennesker og har meget lidt kendskab til planter og træer. I sær her om vinteren hvor næsten alt står uden blade og kendetegn. Det var derfor min kære fader blev inviteret en tur ud på grunden. Netop for at få en lille snak om hvad vi mon kunne beholde og hvad der ikke kunne betale sig at lade stå på grunden.

Der hvor huset skal stå, skal alt naturligvis fjernes, og det går desværre ud over et super flot og ret stort grantræ.

Udover dette træ er der på grunden 5 andre træer. Det ene står tæt på skel og på det der bliver nordsiden af vores hus. Så det vil sige det kommer ikke til at tage solen fra vores have. Naboen er også ret glad for huset og det fugleliv det bibringer.
Det er et stort og flot grantræ og skal selvfølgelig have lov at blive. Du kan se det på billedet her. Bevoksningen foran, skal fjernes.


De sidste 4 træer står i den vestlige del af grunden. De kommer som vi lige kan se det heller ikke til at skygge nævneværdigt over en fremtidig terrasse og derfor kan de ret beset godt alle blive stående. Det kan være det skal beskæres lidt, men det kan vi først se når bladende er på træerne og omfanget af terrassen afstemt.

Efter en snak med min kloge fader kan det konstateres at birketræet ikke ser synderlig stærkt ud og da det hælder meget er det måske bare et spørgsmål om tid før sne eller en af de danske efterårs stormer får bugt med det – og i samme ombæring måske et hus tag. Vi tør ikke tage chancer hvad det angår, så det må derfor desværre lade livet.

Det betyder der er tre træer tilbage på den vestlige del af grunden. Det ene gætter vi på er et bøgetræ, de andre er vi stadig i tvivl om. Vi glæder os enormt til at inspicere det til foråret. Træerne kan se på billederne herunder.

Birketræet her skal fældes, da det hælder for meget.
Begge disse træer får lov at stå og vi glæder os til at se hvordan de ser ud fx med en hængekøje spændt op mellem stammerne :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *